Tabu.

Nogen gange kommer den luskende, snigende og overfusende...
Følelsen hvor man bare ønsker det skete for naboen, billisten i den bil, der netop pløjede gennem en kæmpe vandpyt som var tæt på at ramme dig, tankpasseren som altid er så enormt smilende... ja sågar ens veninde... alle andre end en selv!

Det er så tabu belagt at være den hvor storken ikke kommer.
Man spørger sig selv: Har den forlagt adressen eller givet ens baby til den forkerte?

Nej, der er vidst ikke sket en fejl, den er god nok... Vi kan ikke selv på naturligvis få børn...
Den følelse er vel i bund og grund ikke en man kan dele med nogen, man kan ikke trøstes og ikke forståes.
Men hvorfor er det lige mig der skal være i den situation?
Hvorfor er vi så opsatte på at vedligeholde en facade, bagatellisere det og fremstille os selv som super women, der kan klare alverdens problematikker og stadig opretholde et blændende smil!

Måske er det på tide at åbne op for tabu-posen og ikke være så blege for at sige: Nej, jeg fik ikke hole in one, og det hjælper mig ikke at i fortæller hvor hurtigt det gik for jer!



 

Tålmodighed

Turen gik på ski!

Proppet i tasken: MANGE bøger, god musik, lækkert tøj, kort upraktisk jakke og hjemmestrikkede vanter uden for.
Mmmmm en hel uge med spa, sove længe, læse bøger og bare slappe helt af.
Ja for hvem har egentlig opfundet ideen bag at spænde to ... alt for lange brædder... under hver fod og så slå korsets tegn og håbe på at være i live når man når ned?

Næææ det ski noget er bare ikke lige mig!
Så hvem skulle have troet jeg skulle blive hooked på snowboard?
Al min afslapning smidt over skulderen, udstyret med et styks nye handsker og neon farvet hue... Klar, parat til start!!!
Ugen overstået og en KÆMPE erfaring rigere. Tålmodighed ER og BLIVER puslebrikken...

Tænker jeg vil have det som mit nye mantra.

ALT GODT KOMMER TIL DEN DER VENTER.

Nytår = nytårsløfter.

Jeg håber vi alle er der hvert år, bare en lille smule, om ikke andet i det hemmelige....

Hvert år siger jeg det samme: "jeg er ikke typen der har nytårsfortsætter"
Men alligevel sniger der sig som oftest et par stykker ind.
Så er det så, jeg kan bruge de første to måneder på at gokke mig selv i hovedet over de ikke bliver overholdt!

Mit nytårsfortsæt 2012:
SPISE SUNDT, (det er jo ikke det, du spiser i december, der gør dig tyk, men det du spiser de 11 andre måneder)
Ja tak for den info, det er som om den sætning klinger højest når det er ved at være slut december og alverdens slik, småkager, marcipan, sovs (ja ikke sauce, men sovs) osv. er fortæret.

I dag er det 5. Januar 2012 og jeg hungrer efter sukker.
Jeg er dog stadig ved godt mod og tror på, at 2012 bliver året hvor jeg for en gangs skyld overholder et nytårsfortsæt længere tid end to måneder.

May the force be with you all
Og må i grine over brudte løfter...

A Blogger is born... (en ud af mange)

Sidder her og laver mit første indlæg...
Min morfar på 80 sagde for ikke så længe siden: "Nå, det internet er vidst kommet for at blive, så kan jeg vel lige så godt få en computer og surfe lidt".
Ha', ja de gamle er da også langt fra med på noderne, men må jo erkende jeg selv, i en alder af snart 30, tænkte lidt det samme om at blogge.
Jeg kan derud af konkludere to ting:
1. jeg er måske ved at være gammel?
Eller...
2. alting til sin tid ;)

Jeg vælger at hægte mig på den sidste.

Så here I come
Jeg håber det vil blive en fornøjelse med lækre billeder, fede indlæg, sjov, alvor og måske nyttige tips! :)