Om mig

Mit billede
Jeg vil blogge om livets glæder og sorger, om det der fylder, gør mig glad og lykkelig, om det der gør ondt og er svært. Alt i alt en blog om en hel masse og nul og nix :)

mandag den 9. april 2012

en baby-holics bekendelser, DEN HEMMELIGE KLUB

Den kan ikke ses med det blotte øje, kun kvinder er velkomne og så tales der om BØRN...
Børn og deres tænder,
Deres lort,
Børns tøj, vægt, udvikling og og og og og og
Altså, der tales om børn i lange baner!!!

Man kunne ved en fejl sammenligne denne hemmelige klub med de såkaldte mødregrupper, men ih nej lad mig løfte sløret for at : DET ER DET IKKE.

Det er en samling af alle de kvinder der har ondt af os andre kvinder der endnu ikke har børn, ikke kan få børn eller bare ikke vil have børn (det sidste er jo total uforståeligt i klubben og benævnes ikke)
Det er en samling af kvinder hvis yndlings kommentar er: "Vent du bare til du selv får børn"...

Fordi så kommer jeg til at forstå det hele meget bedre eller hvad? Så vil jeg måske forstår hvorfor du ikke beder din unge dæmpe sig, stoppe med at plage, lade være med at slå, hyle eller løbe forvildet rundt som en sindssyg?
I Hope Not...

Føler du dig ramt? Tænk over det næste gang du er ude. Der findes andre ting i livet end børn, også for os kvinder der ønsker at blive mor!!! 

onsdag den 21. marts 2012

Lovelink 2.

Ens blog kan kun blive bedre og bedre når alle herinde er så søde og hjælpsomme overfor en dummie som mig.
Så min anden lovelink går til Tini Tiny Thing

Tjek hendes blog ud, den er rigtig fed :)

En Baby-holics bekendelser

Uuhh spændingen stiger, det er ved at være test tid igen...
Mit 3. forsøg i fertilitet, 3. gang er lykkens gang, 3. gang er.............
den heldige vinder af endnu en negativ test!

FUCK ...#¤&/(%/)...

Så sidder man der endnu en gang og tænker på hvor pisse lækker man havde været gravid, hvor sej en "mor-med-masser-af-overskud-og-altid-hjemmebagte-boller" man ville være, hvor meget alle andre slet slet ikke fortjener det lige så meget som en selv og hvor sindssyg man bliver af endnu et skud homoner.

Nå ja, lidt sindssyg har man vel altid lov at være, men når man ser sig selv kyle et pitabrød gennem køkkenet fordi det ikke vil hæve op i micro'en, så ved man, man hader homoner!!!

All right denne gang vil jeg tvinge min hjerne til at tænke på alt andet end det forbudte ord
"You know who"
aka baby. Lejligheden skal gøres over lækker, der skal bestilles ferie til sommeren og 30 års fødselsdags planlægning...
sæt igang.

Mon man kan nare sin hjerne?

Fortsættelse følger....

fredag den 16. marts 2012

LOVELINK 1.

Mit første lovelink må gå til Mamma Mia's Verden...
Hendes super fede guide til "hjælp! jeg er ny blogger" har virkelig været min bibel herinde :)
Tak for det.

onsdag den 14. marts 2012

Indsigt!

Jeg tillader mig at citere Søren Kierkegaard... dette citat tåler at stå alene

"For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og

fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet

ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller

stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen

begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved

forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den

Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have

Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer."

fredag den 27. januar 2012

Tabu.

Nogen gange kommer den luskende, snigende og overfusende...
Følelsen hvor man bare ønsker det skete for naboen, billisten i den bil, der netop pløjede gennem en kæmpe vandpyt som var tæt på at ramme dig, tankpasseren som altid er så enormt smilende... ja sågar ens veninde... alle andre end en selv!

Det er så tabu belagt at være den hvor storken ikke kommer.
Man spørger sig selv: Har den forlagt adressen eller givet ens baby til den forkerte?

Nej, der er vidst ikke sket en fejl, den er god nok... Vi kan ikke selv på naturligvis få børn...
Den følelse er vel i bund og grund ikke en man kan dele med nogen, man kan ikke trøstes og ikke forståes.
Men hvorfor er det lige mig der skal være i den situation?
Hvorfor er vi så opsatte på at vedligeholde en facade, bagatellisere det og fremstille os selv som super women, der kan klare alverdens problematikker og stadig opretholde et blændende smil!

Måske er det på tide at åbne op for tabu-posen og ikke være så blege for at sige: Nej, jeg fik ikke hole in one, og det hjælper mig ikke at i fortæller hvor hurtigt det gik for jer!